Tilbud

Genanvendelige stofmundbind, 3 lag

DKK79.00DKK250.00

Dejligt og blødt mundbind i 3 lag, som kan vaskes og bruges igen og igen. Mundbindet er let, meget blødt og nemt at ånde igennem.

  • Genanvendelig, kan vaskes op til 30 gange.
  • One size med elastiksnor.
  • Let og åndbar.
  • UV beskyttende.
  • Støvafvisende.
  • Maskinvaskes på 60 grader.
Ryd
Varenummer (SKU): N/A Kategorier: , ,

Beskrivelse

Følg altid de regler og vejledninger som regeringen og Sundhedsstyrelsen har meldt ud. Håndhygiejne og social distance skal stadig tages alvorligt, og et genanvendeligt mundbind skal ses som et supplement til netop det.

Det genanvendelige mundbind vi sælger, er ikke en maske, som dem de bruger på hospitaler og i sundhedssektoren. Mundbindet kan ikke sikre dig fra at blive smittet med eksempelvis coronavirus. Mundbindet gør til gengæld, at du passer på dine omgivelser, hvis du selv skulle have en infektion eller virus. Du kan med andre ord, ikke være 100% sikker på ikke at smitte eller blive smittet, men du mindsker risikoen ved at bære et mundbind.

Det genanvendelige mundbind, kommer af hygiejne årsager i en plastikpose. Det har ikke været muligt for os, at finde et produkt hvor vi har kunnet undgå dette. Selvom vi normalt ikke har noget plastik at finde på webshoppen, gør vi i dette tilfælde en undtagelse. Vi synes først og fremmest at det er vigtigt at hygiejnen og sundheden er i orden, og kan derfor godt se hvorfor det er nødvendigt i denne tid. Dernæst synes vi, at et genanvendeligt mundbind, kan spare en masse engangsmundbind fra at ligge og flyde på gaden og i naturen.

Hvorfor et genanvendeligt mundbind?

I løbet af det sidste halve år, er vi i Danmark begyndt at se mundbind i bybilledet. Vi forstår situationen vi er i, og er ikke imod mundbindende. Vi synes til gengæld det er en skam, at klart de fleste mundbind vi ser, er nogen der bruges én gang, for derefter at blive kasseret. Hvis mundbindene efter brug, så i det mindste, ville ende i en skraldespand i stedet for rundt omkring i gadebilledet og i naturen, ville det nok også være nemmere at acceptere.

Hos naturvenlig synes vi at et genanvendeligt mundbind, er et rigtig godt alternativ til engangsmundbindet. Først og fremmest fordi vi kan spare en masse ressourcer, og mindske mængden af mundbind som ligger og flyder i naturen. Herudover er de genanvendelige mundbind mere behagelige at gå med, og dermed lettere at have på i længere perioder. Til sidst er der også det økonomiske aspekt, at ikke alle har råd til at skulle købe nye mundbind hele tiden. Her er der penge at spare ved at have et genanvendeligt mundbind, som kan vaskes efter brug.

Vores mundbind

Det genanvendelige mundbind vi sælger på siden, er et tre lags mundbind med to lag i polyester og et i bomuld. Leverandøren til mundbindene er Reusablemaskeurope, som drives i Irland og som har solgt mundbind til butikker og apoteker i Europa. Mundbindet tåler maskinvask på 60 grader og hæng herefter til tørre.

Tag mundbindet af og på

For at mundebindet skal have den korrekte effekt, er det vigtigt at det brugs ordentligt. Det er her vigtigt at mundbindet tages af og på, på fornuftig vis. Herunder er beskrevet hvordan:

Tag mundbindet på

  1. Vask dine hænder med vand og sæbe, eller sprit dine hænder af.
  2. Rør så vidt muligt kun elastiksnoren, og ellers ydersiden af mundbindet. Rør ikke indersiden.
  3. Tag mundbindet på ved at holde på ydersiden og tage elastiksnoren omkring ørerne.
  4. Tjek at masken dækker hage og næse, og sørg for der ikke er nogen huller.
  5. Når det genanvendelige mundbind sidder som det skal, undgå at røre mere ved det. Hvis du skal rette på noget, vask da første dine hænder eller sprit dem af.

Tag mundbindet af

  1. Vask dine hænder med sæbe og vand, eller sprit dem af.
  2. Tag mundbindet af ved at holde i elastiksnoren. Undgå at røre ved mundbindet.
  3. Placer mundbindet i en lufttæt beholder.
  4. Vask dine hænder eller sprit dem af.
  5. Vask mundbindet før det tages i brug igen.