Møl i tøj er for nogen et stort problem. Det skyldes at møllenes larver simpelthen spiser tøjet, og det er ikke nemt at gøre noget ved, når de først har været igang. Der har tidligere været flere muligheder til møl bekæmpelse, men hvor mange indebærer skadelig kemi. Der er heldgivis kommet mere fokus på den skadelige kemi, og hvorfor det burde undgås. Der er til gengæld også naturlige måder du kan bruge til bekæmpelse af møl, og en af dem er ved brug af mølkugler, helt præcist cedertræskugler.
Mølkugler
Mølkugler bruges for at undgå møl i tøj. De mølkugler vi sælger på naturvenlig er cedertræskugler, og er uden naftalin som blev brugt før i tiden. Naftalin kugler blev brugt, ligesom cedertræskugler, som møl bekæmpelse og virkede på grund af den kraftige lugt. Der er heldigvis kommet mere fokus på bivirkningerne ved naftalin kugler, da naftalin kan være sundhedsskadeligt og kræftfremkaldende. Cedertræskugler virker på samme måde, men det skyldes cedertræs naturlige duft, og så undgås den farlige kemi.
Cedertræ mod møl
Cedertræ er det perfekte valg til bekæmpelse af møl. Cedertræet udskiller en dejlig duft, som også bliver brugt i sæber og andet kosmetik. Det er denne duft, som møl ikke kan lide og derfor cedertræskugler er et godt naturligt middel til møl bekæmpelse. Da det er cedertræets naturlige duft, der bruges, er det ikke nødvendigt at tilsætte andre dufte eller noget som helst kemi. Det er derfor et 100% naturligt produkt.
Hvordan skal jeg bruge cedertræskugler?
Det er simpelt at anvende kuglerne. De virker, som nævnt, grundet den naturlige duft som cedertræ har, så de skal egentligt bare placeres i de skuffer eller skabe hvor du har problemer med møl i dit tøj. Det er vigtigt at de ikke placeres i direkte kontakt med dit tøj, da olien i træet godt kan smitte af. Læg derfor altid cedertræskuglerne på et stykke papir, eller hæng dem ind i skabet i en gammel strømpe eller netpose (en pose hvor duften selvfølgelig skal kunne komme ud). Hvis du ikke har noget, kan det være en af de poser vi har i økologisk bomuld. I skabe bruges 3-5 kugler, og i skuffer eller kasser er det nok med to.
Når kuglerne begynder at miste deres duft, kan du slibe dem med sandpapir, og så er de klar til brug igen.
Spørgsmål og svar
Er mølkugler og cedertræskugler det samme?
Kort sagt, er det det samme. Cedertræskugler er en form for mølkugler, som naturligt virker som møl bekæmpelse grundet duften af olierne i cedertræet. Cedertræskugler skal dog ikke forveksles med de mølkugler man kendte fra gamle dage, som var naftalin kugler. De bliver ikke brugt mere grundet de skadelige effekter fra naftalin.
Er mølkugler giftige?
De mølkugler vi sælger er ikke giftige, da det er cedertræskugler, og ikke naftalin kugler.
Er der noget negativt ved cedertræskugler?
Du skal være opmærksom på at det er olien i træet, der får træet til at udskille duften. Den samme olie kan godt smitte af på tøj. Du skal derfor aldrig have kuglerne i kontakt med tøjet. Brug i stedet en gammel strømpe eller netpose til at hænge dem op i skabet, eller læg dem på et stykke papir.
Hvor længe holder mølkugler?
Du kan sagtens bruge dine mølkugler i lang tid. Det smarte ved at de er lavet i cedertræ, er nemlig at cedertræskugler kan slibes ned med sandpapir når de har mistet deres duft, og så vil de fungerer som på ny.
Hvor mange kugler skal jeg bruge?
I mindre rum, som kasser og skuffer er det nok med to. I skabe brug gerne 3-5 kugler.